Udviklingsplan
Som en del af projektet skal der udarbejdes en udviklingsplan der sætter retningen for fremtidens Støvring.
Byrådet vedtog i december 2024 en strategisk midtbyplan, der sætter kursen for udviklingen af Støvring midtby. Den strategiske midtbyplan er første skridt i at sikre, at Støvring midtby bliver et levende centrum, hvor hverdagsliv, fællesskab og natur går hånd i hånd – nu og for kommende generationer. Den strategiske midtbyplan er udarbejdet i samarbejde med Midtbyrådet og sætter retningen for udviklingen af Støvring midtby.
Den strategiske midtbyplan, beskriver fem strategiske spor, der skal føre os mod visionen:
Støvring midtby er hjertet, hvor byens fortælling udfolder sig – her oplever vi hverdagslivet, stærke fællesskaber, et blomstrende handels- og erhvervsliv, og vi mærker nærheden til naturen. Sammen skaber vi en midtby for fremtidens generationer.
Se den strategiske midtbyplan her - Strategisk midtbyplan
De fem strategisk spor er:
- Byliv - Flere aktiviteter og målgrupper i Støvrings bymidte til hverdag
- Bedre sammenhæng - En prioriteret og tilgængelig midtby, der samler en by i vækst
- Samarbejde om midtbyen - Nye samarbejdsformer mellem kommune, erhvervsliv og civilsamfund
- Plads til børn og unge - En samskabt og ambitiøs ung by
- Blå-grøn midtby - En midtby, der spejler sine grønne omgivelser
I 2025 fortsætter processen med at konkretisere udviklingsplanen. Borgere og interessenter bliver løbende inddraget, så vi sammen kan skabe en midtby for fremtidens Støvring. Den samlede udviklingsplan forventes fremlagt til politisk behandling i omkring sommeren 2025.